Der er stor forskel på, hvad man spiser rundt om i verden. Der er også stor forskel på hvor meget mad, vi spiser. Dette skyldes forskelle i kulturer, traditioner og religioner, forskelle i hvad man kan dyrke på markerne og købe i butikkerne, og forskelle i priser og hvor mange penge folk har til at købe mad.
Her lærer du, hvad man spiser andre steder på jorden og hvorfor.
På hjemmesiden hungryplanet.dk kan I se billeder af, hvad en familie spiser på en uge andre steder i verden.
Hver gruppe får ét billede. Snak om i gruppen:
Vis jeres billeder for resten af klassen, og fortæl hvad I har fundet ud af. Fortæl også hvilke ideer til retter, I har fundet på.
Her er opskrifter fra de lande billederne i opgave 1 kommer fra.
Vi bliver stadig flere og flere mennesker på jorden, men jordkloden bliver ikke større. I 1750 skulle jordkloden brødføde otte millioner mennesker, men i dag skal syv milliarder mennesker blive mætte - altså næsten 1000 gange så mange som i 1750. Det har til dels været muligt at brødføde så mange mennesker ved hjælp af bedre dyrkningsmetoder, og fordi vi bruger meget mere jord til at dyrke mad på. Men der er næsten 800 millioner mennesker, der sulter i verden i dag, og landbruget belaster miljøet mere.
Her skal I undersøge, hvordan vi kan producere mad nok til alle på en måde, der også er god for miljøet og klimaet, så der også er mad i fremtiden.
Mange mennesker sulter, fordi de ikke har råd til at købe mad – ikke fordi, der ikke er nok mad på kloden til at alle kan blive mætte. 1,25 $ eller 8,50 kr. er det beløb, man siger, man kan leve for om dagen. Mange lever for mindre.
Prøv at lægge en indkøbsplan for en uge, hvis I kun må bruge 8,50 kr. per dag.
Tror I, at I ville kunne overleve for det beløb?
Der er mange meninger om, hvordan alle i verden kan blive mætte. Læs først hver især om de forskellige metoder til at skaffe mad nok til alle.
Mad til alle - på forskellige måder.
Mad i stedet for foder: Dyr har brug for meget foder, før vi kan spise dem, og der bliver brugt meget jord til at dyrke dyrefoder. Det kræver mellem 2 og 7 kg foder at lave 1 kg kød. Derfor vil flere kunne blive mætte, hvis vi bruger mere jord til at dyrke mad til mennesker og mindre til at dyrke foder til dyr. Hvis vi skal bruge mindre jord til at alle kan blive mætte, vil der også blive mere plads til de vilde dyr og planter, fuglene og insekterne – altså alt det, vi kalder ‛naturen’.
En anden kost: Hvis vi i fremtiden skal bruge mindre jord til at dyrke foder til dyrene, så skal vores kost ændres. Vi skal spise mindre kød og mere frugt og grønt. Det er også de anbefalinger sundhedsmyndighederne giver. Der bliver egentlig dyrket nok afgrøder til, at alle ville kunne blive mætte, men i et land som Danmark, spiser dyrene i dag størstedelen af det, der dyrkes på markerne, og de produkter, der kommer ud af det (kød, æg og mælk) ender med at blive spist af danskere og andre, der i forvejen får flere animalske produkter, end de har godt af.
Teknologi: Landbrugsmaskiner har gjort det lettere for landmændene at dyrke jorden. Det betyder, at én landmand kan dyrke et meget større stykke jord. Der er derfor brug for færre mennesker til at arbejde i landbruget, og det er lettere at opdyrke mere jord. Hvis der bliver opfundet flere nye og smarte metoder, kan det blive endnu lettere. Men hver gang vi udvider det opdyrkede areal, indskrænkes de områder, hvor vilde planter og dyr tidligere har levet.
Sprøjtegifte: Ukrudtsmidler, insektgifte og svampegifte kaldes sprøjtegifte eller 'pesticider' ud fra det engelske ord 'pest', der betyder 'noget, der gør skade'. Afgrødene sprøjtes med ukrudtsmidler for at de ikke skal konkurrere med ukrudtet. Insektgifte og svampegifte sprøjtes ud for at planterne ikke skal blive angrebet af insekter og svampe. Ved hjælp af pesticider, bliver det lettere for planterne at overleve og vokse sig større, så der kan høstes mere. Men samtidig bliver der spredt giftige midler i omgivelserne. Når man slår nogle planter, insekter eller svampe ihjel, kommer de til at mangle nogle led i forskellige dyrs fødekæder. Og sprøjtegiftene kan ende med at havne i afgrøderne, so vi skal spise, og i grundvandet, som vi skal drikke.
Gødning: Planter har brug for næringsstoffer ligesom mennesker, og dem kan de optage fra jorden. Derfor tilføjer man næringsstoffertil jorden i form af gødning. De kan få det naturligt, men man kan også give dem kunstgødning, som er lavet på en fabrik. Det giver dem ekstra næring, som gør, at de bliver større, og vi derfor kan høste mere. Andre næringsstoffer som planterne of dermed mennesker og dyr får fra jorden bliver der mindre af med tiden.
Landbrug i byen: De fleste mennesker bor i dag i byen og ikke på landet. Hver dag skal der køres enorme mængder mad til byerne. Vi kan dog bruge byerne til at dyrke noget af maden, så vi ikke skal transportere lige så meget mad ind til byen. I byen kan man dyrke mad i gårdene, haverne, parkerne og på altanerne og tagene.
Økologiske landbrug: På økologiske landbrug bruger man ikke kunstgødning eller sprøjtegifte. Man har derfor ikke brug for at købe mange ting, som kræver meget energi at lave. I stedet sørger man for, at landbruget kan klare sig selv og at jorden og miljøet er godt, så man kan blive ved med at dyrke jorden i fremtiden. Selvom udbytterne er lavere i økologisk landbrug end i det konventionelle, kan det økologiske landbrug godt mætte jordens befolkning, hvis vi begrænser vores forbrug af kød og andre produkter, der kommer fra dyr.
Permakultur: Et vigtigt princip i permakultur er at efterlade jorden (både jordkloden og jorden du dyrker) i en bedre tilstand, end da man overtog den. Det gør man ved at dyrke det, man spiser, lige omkring sig og ved at bo i huse, hvor man bruger så få ressourcer som muligt. Omkring boligen dyrker man grøntsager og planter træer og buske med frugter, man kan spise, og som samtidig optager CO2 fra luften.
Snak om metoderne på klassen. Hvad betyder:
I skal arbejde i grupper, og hver gruppe skal vælge en af metoderne, som gruppen skal undersøge.
Brug internettet og biblioteket til at finde flere oplysninger og svar på spørgsmålene:
I gruppen skal I lave en tegning, som viser metoden og de gode og dårlige ting ved den.
I skal præsentere tegningen for resten af klassen og fortælle om metoden og hvad I har fundet ud af.
Beslut sammen i klassen, hvilke metoder, I tror, er de bedste, hvis alle skal kunne blive mætte, uden at det er dårligt for miljøet og klimaet (I må gerne vælge flere end én).
Nogle sulter, mens andre har mere mad, end de kan spise. Er der mon mad nok i verden til, at alle kan få nok? Og hvis der er, hvorfor sulter nogen så?
Her lærer I om, hvordan vores valg af mad i Danmark, kan være med til at påvirke resten af verden. I lærer at lave et mindmap til at udvikle ideer og tanker og bruge dem til at skrive et læserbrev.
I skal sammen på klassen læse teksten: Kamp om jord og vand – en kamp om mad.
Over hele jorden, men især i Afrika, Sydamerika og Asien, bor folk, som i mange generationer har levet enten i skovene af de vilde dyr og planter, de kan finde, eller af den jord, de kan dyrke og de husdyr de kan opdrætte. Omkring 80% af Jordens befolkning lever af den mad, lokale småbønder producerer, suppleret med de fisk, lokale fiskere kan fange.
Disse mennesker bliver nu nogle steder drevet væk fra deres jord af store virksomheder, som vil bruge jorden til at dyrke mad, som skal sælges til for eksempel Danmark, eller til at dyrke foder, som skal spises af for eksempel danske husdyr.
Argentina og Brasilien er eksempler på lande, hvor naturen udryddes og småbøder fortrænges, så danske grise kan få foder.
Argentina ligger i Sydamerika. En del af landet er dækket af store græsstepper, der kaldes Pampas. En del af landet bruges til at producere mad til Argentinas egen befolkning, men meget af pampassen ryddes i et hurtigt tempo af landbrugsvirksomheder, der vil dyrke jorden for at lave billig soja, der eksporteres som foder til svin og fjerkræ i Danmark eller andre europæiske lande. Landbrugsvirksomhederne overtaler også mange af de lokale bønder til at sælge jord til dem.
Det vil sige, at for at mætte danske grise på en billig måde, så bliver der dyrket sojabønner til grisefoder i Argentina. Det betyder, at de lokale mennesker i Argentina ikke længere kan bruge jorden til at dyrke mad til sig selv, fordi danske landmænd gerne vil kunne producere billigt svinekød.
Når vi i de rige lande gerne vil spise meget kød, så går det ud over de fattige, fordi der bliver færre marker med grøntsager og frugt og flere marker med dyrefoder.
For at producere mad skal man bruge jord og vand. Nogle madvarer kræver meget jord og vand og nogle kræver kun lidt.
Hvis man vil producere ét kilo oksekød, skal man bruge 7 kilo korn til at fodre koen med.
Med ét kilo kød kan et menneske blive mæt, men med 7 kg. korn kan næsten 4 mennesker blive mætte.
Derfor kræver det meget jord og vand at mætte mange mennesker med oksekød og kun lidt jord og vand at mætte mange mennesker med korn.
Snak om, hvad teksten handler om. Hvad tænker I, når I læser teksten?
I skal hver især lave hurtigskrivning ud fra spørgsmålet: ”Er der mad nok til alle?” Tænk på:
Skriv uafbrudt i ti minutter. Husk, at I ikke må stoppe undervejs. I skal skrive hele tiden og gerne hele sætninger. Hvis I ikke har noget at skrive, så skriv ”Øhhh” indtil I igen får en idé.
Når I har skrevet, skal I sammen lave et mindmap. Skriv ”Mad til alle” i midten af tavlen.
Sorter jeres idéer fra hurtigskrivningen ved at skrive dem ind i jeres mindmap. I skal skrive de ord og sætninger, der hører sammen i grupper.
Tænk over og svar på:
I skal skrive et læserbrev om jeres mening til emnet ”Mad til alle”. Husk, at hvis man vil overbevise andre om en bestemt mening, skal man argumentere.
Læs hinandens læserbreve højt på klassen eller i grupper. Snak om, hvornår I synes læserbrevene var gode, og hvordan de kunne blive endnu bedre.
Der bor mere end syv milliarder mennesker på Jorden, og vi bliver flere hvert sekund. Alle skal blive mætte, men lige nu sulter næsten 800 millioner mennesker. Er det fordi, vi ikke kan producere mad nok til alle, eller kan vi sørge for, at alle kan blive mætte?
Her skal I regne på, hvor meget mad, der produceres i dag, og hvordan alle kan blive mætte med de ressourcer, som findes på jorden.
Der produceres i dag ca. 18.900.000.000.000 (18,9 billioner) kalorier om dagen, og vi er ca. 7.000.000.000 (7 milliarder) mennesker på jorden.
Hvor mange kalorier kan hver person få?
(I kan regne det ud ved at dividere antal kalorier med mennesker).
Hver person har brug for 2380 kalorier til at dække sit daglige behov.
Er der nok til det? Burde alle kunne blive mætte?
En af grundene til, at alle ikke bliver mætte, er, at mange marker bliver brugt til at dyrke mad til husdyr som svin, kyllinger og køer. Hvis der belv dyrket mare mad til mennesker og mindre til dyrene, kunne flere blive mætte. Det kræver nemlig mange kilo foder at lave 1 kg kød.
Her kan I se, hvor mange kilo foder, der ca. går til at lave 1 kg kød.
Ca. 7 kg foder til 1 kg oksekød.
Ca. 4 kg foder til 1 kg svinekød
Ca. 2 kg foder til 1 kg kyllingekød
Der er 1230 kalorier i 1 kg foder. I skal regne ud, hvor mange kalorier, der skal bruges, for at lave 1 kg kød (både oksekød, svinekød og kyllingekød), ved at gange det foder, man skal bruge, med 1230 kalorier.
I skal også regne ud, hvor mange kalorier (mad), der går tabt, når man bruger maden til at fodre dyr. Det kan I gøre ved at trække kalorierne i kødet fra kalorierne i foderet.
Brug skemaet til at skrive, hvor mange kalorier, der er i foderet og i kødet, og hvad forskellen er (tab).
Antal kalorier | Antal centicubes | Antal personer, der kan blive mætte | |
---|---|---|---|
7 kg foder | |||
1 kg oksekød | 2820 | ||
Tab (foder – kød) | |||
4 kg foder | |||
1 kg svinekød | 2970 | ||
Tab (foder – kød) | |||
2 kg foder | |||
1 kg kyllingekød | 1670 | ||
Tab (foder – kød) |
I skal vise med centicubes, hvor mange kalorier, der er i hver ting i skemaet. Hver centicube er 100 kalorier. Skriv i skemaet, hvor mange centicubes I skal bruge til hver.
I skal regne ud hvor mange personer, der kan blive mætte først med 1 kg kød og bagefter med den mængde foder, som bliver brugt til at producere 1 kg kød.
I skal også regne ud, hvor mange mennesker, der kan blive mætte af de kalorier, man taber ved at spise kødet i stedet for foderet. Man kan regne det ud, ved at dividere det antal kalorier I fandt før med 2380. En person har nemlig brug for 2380 kalorier om dagen.
Hvert sekund bliver vi flere og flere mennesker i verden, men jorden, hvor vi skal bo og dyrke mad til alle, bliver aldrig større. Der er mange meninger om, hvordan vi skal få nok mad i fremtiden.
Her skal I diskutere forskellige meninger og lære om Danmark og resten af verden.
Her ser I en række meninger. Læs dem sammen på klassen og snak om, hvad de betyder, og hvilke ord I ikke forstår.
I skal finde ud af, hvem der mener hvad. Der er fem forskellige personer: en miljøaktivist, en dansk svinebonde, en afrikansk landmand, en politiker og chef i en landbrugsvirksomhed.
Vi skal passe på naturen, miljøet og klimaet. Derfor skal maden produceres på en økologisk bæredygtig møde. Hele landbruget skal ændres, så vi producerer mad i stedet for foder. Det kræver også, at vi ændrer vores kost og spiser mindre kød i den rige del af verden. Samtidig skal maden dyrkes tæt på, hvor vi bor, så den ikke skal transporteres over lange afstande.
Det skal være muligt, at producere mad til priser, man kan betale. Der skal derfor ikke være en hel masse regler, der gør det dyrt og besværligt at producere flere svin. Reglerne før det svært at beholde og skabe arbejdspladser i landbruget. Der skal produceres det, som forbrugerne gerne vil købe. Hvis der ikke er nok jord til at producere den mad, forbrugerne efterspørger, må vi tage mere land i brug til marker.
Alle landmænd skal have mulighed for at dyrke mad til sig selv og kunne sælge noget til lokalområdet, så de har en indkomst de kan leve af. Det betyder, at de rige lande ikke skal sælge billig mad i de fattige lande bare fordi deres politikere giver dem støtte. Det er også vigtigt at alle landmænd har frø, vand og gødning til rådighed, så de kan dyrke deres marker.
Alle skal producere de varer de er bedst til, og det er vigtigt, at landene handler med hinanden, så alle kan tjene penge på netop det, de er gode til. Samtidig må de rige lande støtte de fattige lande til at udvikle deres landbrug, så det bliver mere effektivt. Det er vigtigt, at der er fokus på at skabe vækst og arbejdspladser i landbruget samtidig med, at vi tænker på vores natur og miljø.
Der skal udvikles ny teknologi, så der kan høstes mere på markerne og nogle bedre planter, der har brug for mindre vand. Vi skal producere mere med mindre og bruge ressourcerne bedre. Til det har vi brug for nogle gode virksomheder, der har ordentlige forhold.
Det er meget vigtigt, at de fattige lande bruger de nye teknologier og får et landbrug, der minder mere om det, vi har i de rige lande.
Diskuter på klassen, hvad I synes om de forskellige personers meninger.
Selvom alle må have en mening om, hvordan vi skal få nok mad i fremtiden, så er det ikke alle, der har lov til at bestemme, hvordan det kommer til at blive. For ikke alle mennesker har lige meget magt.
Tegn i gruppen et magthierarki, hvor I placerer de forskellige personer alt efter, hvor meget magt, I tror, de har. Øverst skal I tegne den, I tror bestemmer mest, og nederst skal I tegne den, I tror bestemmer mindst.
Sammenlign med de magthierarkier, som de andre i klassen har tegnet. Er de ens?
Lav i fællesskab et hierarki, som viser, hvem I synes skulle have mest og mindst magt, hvis I kunne bestemme.
Ofte har man forskellige meninger, fordi man lever under forskellige forhold. Man kan nærmest sige, at man lever i forskellige verdener.
Der er stor forskel på, hvilket liv mennesker lever rundt om i verden, og der er stor ulighed mellem mennesker i forskellige lande, men også inden for det samme land.
Ulighed kan betyde, at man ikke har lige mange penge og ikke kan købe de samme ting. Det kan også betyde, at man ikke har de samme muligheder. For eksempel har I mulighed for at gå i skole hver dag. Andre steder er børn nødt til at arbejde i stedet for at gå i skole.
Her ser I nogle billeder, som viser ulighed. Se billederne: Se billederne.
Hvad viser billederne? Hvordan kan I se ulighed i billederne?
Er der mad til alle? Der bliver rent faktisk produceret nok mad til alle mennesker i verden, problemet ligger til gengæld i, at der sker en ulig fordeling af maden, og at meget mad går til spilde.
I forhold til at sikre mad til alle, er det bedste man kan gøre at spise mindre kød og spise flere lokale råvarer i sæson.
Her finder du en alternativ ret til spaghetti med kødsovs som i stedet for kød er lavet på sojagranulat.
Antal personer: 4