Den moderne madpyramide viser både hvad der er sundt at spise og hvad der er bedst for klimaet. Derfor bliver den kaldt ’Den klimavenlige madpyramide’. Rummene har meget forskellig størrelse. Det illustrerer, at I skal spise mest af det fra bunden, lidt mindre af det fra midten og kun lidt af det fra toppen.
Ved at bruge madpyramiden kan I altså finde ud af, om den mad, I plejer at spise, er god eller dårlig for klimaet.
I dette forløb øver I jer i at vælge råvarer og planlægge måltider, der er klimavenlige.
Man kan sige, at mad er dårlig for klimaet, når der er blevet udledt meget CO2 i forbindelse med at den er blevet fremstillet. For eksempel fordi:
På klassen skal I sammen vælge to madvarer fra hvert af de tre rum i madpyramiden. I ved, at maden i det øverste rum udleder meget CO2, at den fra midten udleder lidt mindre og at den, der står nederst, udleder mindst. Diskuter på klassen, hvorfor I tror, at den mad I har valgt, er placeret, hvor den er.
I grupper på 3-4 skal I lave forslag til to måltider. Ét måltid, der er dårligt for klimaet og ét, der er godt for klimaet.
Husk, at man skal spise forskellige ting og ikke kun én ting - og husk, at det også skal være sundt og smage godt!
Præsentér jeres forslag til retter for resten af klassen. Forklar, hvorfor de er enten dårlige eller gode for klimaet eller måske midt i mellem.
Diskutér på klassen, hvad I kan gøre for at tænke på klimaet, når I vælger mad.
Du har sikkert hørt, at klimaet bliver varmere, når vi brænder kul og olie af for at at få energi. Vi får nemlig ikke kun elektricitet og varme, eller energi til at transportere os i bil eller fly. Vi får samtidig drivhusgasser i form af CO2. Det kan være svært at forestille sig, men også fremstilling af mad kan være dårligt for klimaet. Når der fremstilles mad, udledes der også CO2 og andre drivhusgasser af mange forskellige grunde; her kan du se nogle af dem:
Her skal I undersøge drivhuseffekten nærmere, og finde ud af, hvordan den opstår, og hvad den betyder for vores klima. Og I skal undersøge, hvordan påvirkningen af klimaet kan blive mindre ved at vælge klimavenlig mad.
Læs teksten: Hvad er drivhuseffekten? og se videoen.
Når solens stråler rammer jorden, bliver nogle af dem sendt tilbage til rummet. Men samtidig fanger drivhusgasser i atmosfæren nogle af varmestrålerne, så de ikke slipper væk. Drivhusgasserne holder derfor på varmen. Den vigtigste drivhusgas er CO2, som også hedder kuldioxid.
Jo flere drivhusgasser der er i atmosfæren, jo varmere bliver jorden. Hvis vi ikke havde drivhuseffekten, ville jorden være meget kold. Faktisk -18º C. Vi har derfor brug for drivhuseffekten for at kunne leve på jorden.
Men det er et problem, når der kommer for mange drivhusgasser. Det betyder, at det bliver varmere, at der kommer mere regn, mere tørke og flere orkaner. Der kommer klimaforandringer. Især andre steder på jorden – men også i Danmark.
Forklar drivhuseffekten for hinanden to og to og svar på spørgsmålene:
Drivhuseffekten foregår overalt på jorden, men er ikke let at få øje på. Man kan opleve, hvordan den virker i et drivhus, hvor varmen ikke kan komme ud. I skal lave jeres eget forsøg, hvor I viser drivhuseffekten. Se forsøget på okolariet.dk og udfør det:
Svar på spørgsmålene:
På klassen skal I vælge to madvarer fra hvert af de tre rum i madpyramiden.
I ved, at maden i det øverste rum udleder meget CO2, at den fra midten udleder mindre og at den, der står nederst udleder mindst.
Diskuter på klassen, hvorfor I tror, at den mad, I har valgt, er placeret der i madpyramiden, hvor den er. Husk at tænke på:
Mange børn i Danmark spiser kylling, leverpostej eller fiskefrikadeller til frokost. Hvad siger klimaet mon til det?
I kender måske allerede madpyramiden og ved, at I skal spise mest fra bunden, mindre fra midten og meget lidt fra toppen. Før viste madpyramiden kun, hvad der var sundt at spise, men den madpyramide I ser her, viser også hvad, der er bedst for klimaet.
Her ser I på, hvad der er klimavenlig mad og I lærer at fortælle om det, så jeres familie og venner får lyst til at spise klimavenligt.
Fortæl i grupper eller på klassen, hvad I plejer at spise til frokost.
Kig på madpyramiden og svar på spørgsmålene:
I grupper skal I sammen finde på klimavenlige frokoster.
Brug madpyramiden og disse seks klimaråd:
Nu skal I lave en reklame, som fortæller og viser, hvad en klimavenlig frokost er. Reklamen skal være en plakat, I kan hænge op på skolen, så flere husker at tænke på klimaet, når de spiser.
Tænk på:
Alle grupper præsenterer deres plakater for resten af klassen.
Tænk på og forklar:
Når I ser de andres plakater, skal I tænke over:
Vi ved at klimaet påvirkes af, hvor meget CO2 der udledes. Kan vi finde ud af hvor meget CO2 de forskellige slags mad udleder?
Her lærer I at bruge en CO2-beregner til at finde ud af, om jeres mad er god eller dårlig for klimaet.
I kan finde ud af, om jeres frokost er klimavenlig med en CO2-beregner. En CO2-beregner er et digitalt værktøj, som kan regne ud, hvor meget CO2 forskellige madvarer udleder.
Find CO2-beregneren på: klimavenligmad.net
I skal nu undersøge CO2-indholdet i jeres frokost. I skal hver især veje de forskellige madvarer i jeres frokost og bruge CO2-beregneren til at finde CO2-udledningen. Brug skemaet til at samle oplysningerne.
Madvare | Vægt (gram) | CO2 udledning |
---|---|---|
Total |
Sammenlign jeres skemaer på klassen. Er de meget forskellige? Hvorfor?
I skal finde ud af, om jeres frokost kan blive mere klimavenlig ved at finde madvarer, der udleder mindre CO2. I skal bruge CO2-beregneren og madpyramiden. Lav i grupper en liste over de madvarer I kunne bytte ud med nogle, der udleder mindre CO2. Er jeres frokoster allerede klimavenlige, eller kan de blive bedre?
Lav en plakat til at hænge op jeres skole, som viser hvor meget CO2, der er i forskellige madvarer og frokoster.
Plakaten kan f.eks. hedde ”Er din mad god for klimaet?”
Kostvanerne i Danmark har ændret sig gennem tiden. I stenalderen spiste man helt anderledes, end man gør i dag. Dengang spiste mennesker mange nødder, rødder, grøntsager og frugt. Nogle siger, at stenalderkost er meget sundt – men er det godt for klimaet?
Her lærer I om stenalderen, og om hvordan livet har ændret sig gennem tiden. I lærer også om kosten i stenalderen var bedre for klimaet end det, vi spiser i dag.
Jægerstenalderen er perioden 13.000-4.000 år før vor tid. I den periode dyrkede mennesker ikke jorden og de havde heller ikke husdyr. De levede og spiste derfor meget anderledes, end vi gør i dag.
Læs teksten: Har mennesket altid dyrket jorden?
For 5000 år siden skete der store forandringer. Mennesket begyndte at dyrke jorden og få mad fra de planter, de såede. De begyndte også at have husdyr. Selvom landbruget har ændret sig meget, er det stadig den samme måde, vi får mad på i dag.
Landbruget er meget nyt i menneskets historie. Før vi begyndte at have landbrug, fandtes det, man kalder jæger-samlersamfundet. Her samlede menneskene planter, rødder og nødder i skovene og jagede forskellige dyr. Hvis de ikke kunne finde noget mad, måtte de finde et andet sted at være. De måtte ofte flytte sig, når årstiderne skiftede, fordi mulighederne for at finde mad ændrede sig. I Danmark kunne menneskene blive nødt til at lave et forråd af mad, som kunne holde hele vinteren, fordi der kun var få ting at samle i de kolde måneder.
Nogle stede i verden findes der stadig mennesker, der lever som jægere og samlere, f.eks. pygmæer og buskmænd i Afrika og australske aboriginere. Men langt de fleste steder er landbruget blevet den normale måde at få mad på.
Se stemningsfilmen: ”Stenalderstemning fra Sagnlandet Lejre”
Svar på spørgsmålene i grupper:
De seneste år er det blevet moderne at spise ”stenaldermad”. Sammen på klassen kan I vælge at læse én af artiklerne:
Diskuter, hvad I ved om stenalderkost. Hvad fortæller artiklerne jer?
Diskuter i grupper, hvordan disse punkter kan have ændret vores madvaner:
Nu ved I en masse om stenaldermad og om, hvordan den er anderledes end den mad, vi spiser i dag. Men er stenaldermad mere eller mindre klimavenlig end den mad, I plejer at spise?
Kig på denne klimavenlige madpyramide:
Svar på spørgsmålene:
Tegn en tegning i grupper, der viser forskellen på, hvordan man spiste i stenalderen, og hvordan man spiser nu. Vis også hvorfor (tegn for eksempel en person, der samler bær og nødder eller en, der løber efter sit bytte, i forhold til en person, der sidder og arbejder foran computeren eller køber ind i supermarkedet eller kører i sin bil).
I kan udforske stenaldermad ved at lave jægerfolkets æblegrød
Dette er en klimavenlig ret, da den er baseret på grøntsager, der er i sæson i Danmark og ikke indeholder kød.
Denne ret er især egnet til sensommeren, men man kan også eksperimentere med andre grøntsager, der er i sæson på andre årstider. Der er et hav af muligheder.
Antal personer: 4