CO₂ i frokosten

I kan finde ud af, om jeres frokost er klimavenlig med en CO₂-beregner. En CO₂-beregner er et digitalt værktøj, som kan regne ud, hvor meget CO₂ forskellige madvarer udleder.

Find CO₂-beregneren på: klimavenligmad.net

I skal nu undersøge CO₂-indholdet i jeres frokost. I skal hver især veje de forskellige madvarer i jeres frokost og bruge CO₂-beregneren til at finde CO₂-udledningen. Brug skemaet til at samle oplysningerne.

Sammenlign jeres skemaer på klassen. Er de meget forskellige? Hvorfor?

En mere klimavenlig frokost

I skal finde ud af, om jeres frokost kan blive mere klimavenlig ved at finde madvarer, der udleder mindre CO₂. I skal bruge CO₂-beregneren og madpyramiden. Lav i grupper en liste over de madvarer I kunne bytte ud med nogle, der udleder mindre CO₂. Er jeres frokoster allerede klimavenlige, eller kan de blive bedre?

CO₂ på plakaten

Lav en plakat til at hænge op jeres skole, som viser hvor meget CO₂, der er i forskellige madvarer og frokoster.

Plakaten kan f.eks. hedde ”Er din mad god for klimaet?”

Undersøg kostvaner

I skal undersøge jeres familie og venners madvaner. Spiser de kød hver dag? Ved de, at det påvirker klimaet? Og kunne de forestille sig, at ændre deres vaner?

I kan vælge, at svare på spørgeskemaet på klassen, spørge andre klasser eller spørge jeres familier.

Brug spørgeskemaet til at indsamle oplysningerne.

Sammentæl alle besvarelserne i et skema evt. på tavlen. Ved at udfylde Excel-arket med tallene fra tavlen, kan I se hyppighed, frekvens og procent af svarene.

Hent Excel ark

Svar på spørgsmålene:

• Hvad er frekvens, hyppighed og procent?
• Hvor mange svarede på spørgeskemaet?
• Hvor mange % tror, det er dårligt for klimaet at spise kød?
• Hvor mange % vil gerne spise mindre kød?

I skal vise de procenter, I har regnet ud, med et diagram i Excel. Hvilket diagram er bedst at bruge?

Dyr og planter ved skolen

I skal undersøge, hvor mange dyr og planter, I kan finde ved jeres skole. Del jer i grupper og gå derefter udenfor og find et kvadrat på 1x1 meter.

Husk: Målebånd, plastikpose til planter og glas med skruelåg til dyr. Der skal være hul i låget, så dyrene kan få luft. Husk at tømme glassene på det sted, hvor I fandt dyrene, inden timen slutter.

Hvilke dyr og planter kan I finde, og hvor mange er der af hver slags? Skriv dem ind i skemaet. Hvis I ikke ved, hvad de hedder, kan I tegne dem eller fange dem og spørge læreren.

Sammenlign jeres liste med de andre gruppers. Hvor er der flest dyr og planter? Hvor er der færrest? Hvorfor tror I, at der er forskel?

Biodiversitet på landet

Landbruget fylder mere end halvdelen af Danmarks areal – faktisk 60 %. I skal regne på biodiversiteten i landbrugsområderne. Alle planter er levested for insekter, der er føde for småfugle, som igen er føde for ræve og rovfugle. Flere forskellige planter giver flere slags insekter og andre dyr.

Læs på klassen om de forskellige områder og marker og se på de fire billeder, inden I løser opgaverne.

Eksempler på konventionelt landbrug (se billede 1 og 2)

Der skal høstes mest muligt, så der gødes med kunstgødning og gødning fra husdyr. Der bruges sprøjtegifte mod de små svampe, insekter og planter, man ikke vil have i marken. Ikke al gødning og sprøjtegift bliver på marken. Det kan spredes i luften, jorden og vandet. Sprøjtning med ukrudtsmidler slår mange vilde planter ihjel. Når der gødes, vokser nogle planter hurtigt og bliver store og kraftige, men der findes mange slags små planter, som der så ikke er plads til.

Hent som PDF

Hent som PDF

Eksempler på økologisk landbrug, (se billede 3 og 4)

Der skal høstes mest muligt, men det skal helst ikke gå ud over naturen. Der bruges derfor kun gødning fra husdyr, og der må kun i særlige tilfælde bruges nogle få udvalgte sprøjtemidler. De insekter, blomster, græsser mm. der lever omkring marken bliver ikke skadet. Ukrudt bekæmpes ved at bearbejde jorden i stedet for at sprøjte med ukrudtsmidler. I marker med korn og andre afgrøder, der bearbejdes ofte, kan der kun leve få vilde planter.

Hent som PDF

Hent som PDF

Eksempler på landbrugets natur: skove, enge, trægruppper og hegn, (se billede 1, 2, 3 og 4)

Spørgsmål A:
Biodiversiteten i de fire landbrugsområder

Tæl hvor mange point, de forskellige former for natur giver. Find pointskema her:

• Tæl pointene sammen for hvert de fire billeder og tegn et søjlediagram.
• Hvorfor er der forskel på biodiversiteten i landbrugsområderne?
• Beregn gennemsnittet for områderne og tegn det ind som en vandret streg i søjlediagrammet.

Spørgsmål B:
Biodiversiteten i de forskellige typer afgrøder

• Find pointene for de forskellige typer af afgrøder og tegn et søjlediagram.
• Beregn gennemsnittet og tegn det ind som en vandret streg i søjlediagrammet. Hvilke afgrødetyper er under stregen og hvilke er over?
• Diskuter med din sidekammerat hvorfor.

Spørgsmål C:
Biodiversiteten i skove, trægrupper, gamle plantager, enge og læhegn

• Find pointene for de forskellige typer områder og tegn et søjlediagram.
• Beregn gennemsnittet og tegn det ind i søjlediagrammet. Hvilke områder er under stregen og hvilke er over.
• Diskuter med din sidekammerat hvorfor.

Fra Vietnam til Danmark

På kortet kan I se, hvor langt en banan rejser, hvis den kommer fra Costa Rica i Mellemamerika. Det er 9.307 km! I kan også se den rejse ketchup er på. For at lave ketchup skal alle delene til sammen ud på en rejse på 18.650 km (eller næsten halvvejs rundt om jorden), fordi de kommer fra Indien, Sri Lanka, Spanien, Italien og Danmark.

Download Kort

Printet kortet ud.

På kortet kan I se målestoksforholdet. Hvor mange km er 1 cm i virkeligheden?

Ris kan komme fra Vietnam til Danmark med skib. Find Vietnam på kortet og tegn ruten i luftlinje til Danmark. Hvor mange km ville risen rejse, hvis den blev fløjet? Tegn nu ruten med skib. Hvor mange km er det så?

I skal også tegne ruten for pålægschokolade. I pålægschokolade er der sukker, sødmælk og kakao. Det kommer fra Cuba, Danmark og Elfenbenskysten. Find landene på kortet og tegn ruten ind med skib.

Hvor mange km ville ingredienserne i pålægschokolade have rejst til sammen, hvis de blev fløjet?

Hvilke andre fødevarer har været på en lang rejse? Kan I finde en vare, der har rejst mere end 20.000 km? Eller noget, der har rejst mindre end 200 km?

Fly, lastbil, tog eller skib

Madvarer kan rejse med tog, lastbil, fly eller skib. Men der er stor forskel på, hvor meget CO₂ transportmidlerne udleder. Bananer bliver sejlet, men hvad nu hvis de blev fløjet? I skemaet kan I se, hvor meget CO₂ transporten af 1 ton bananer udleder for hver km med forskellige transportmidler.

I skal hver for sig regne ud, hvilken rejse, der udleder mest CO₂ ved at gange afstanden med CO₂-udledningen. Find Costa Rica på kortet og tegn tre forskellige ruter på kortet: kun med fly, med skib og tog eller med skib og lastbil. Mål afstandene og skriv dem ind i skemaet. Regn nu ud hvor meget CO₂, der udledes.

Hvilken transportvej udleder mest CO₂?

Vej en banan. Nu kan I regne ud, hvor meget CO₂, der udledes, når én banan transporteres fra Costa Rica til Danmark.

Er der mad nok?

Der produceres i dag ca. 18.900.000.000.000 (18,9 billioner) kalorier om dagen, og vi er ca. 7.000.000.000 (7 milliarder) mennesker på jorden.

Hvor mange kalorier kan hver person få?

(I kan regne det ud ved at dividere antal kalorier med mennesker).

Hver person har brug for 2380 kalorier til at dække sit daglige behov.

Er der nok til det? Burde alle kunne blive mætte?

Dyrene spiser maden

En af grundene til, at alle ikke bliver mætte, er, at mange marker bliver brugt til at dyrke mad til husdyr som svin, kyllinger og køer. Hvis der belv dyrket mare mad til mennesker og mindre til dyrene, kunne flere blive mætte. Det kræver nemlig mange kilo foder at lave 1 kg kød.

Her kan I se, hvor mange kilo foder, der ca. går til at lave 1 kg kød.

Ca. 7 kg foder til 1 kg oksekød.
Ca. 4 kg foder til 1 kg svinekød
Ca. 2 kg foder til 1 kg kyllingekød

Der er 1230 kalorier i 1 kg foder. I skal regne ud, hvor mange kalorier, der skal bruges, for at lave 1 kg kød (både oksekød, svinekød og kyllingekød), ved at gange det foder, man skal bruge, med 1230 kalorier.

I skal også regne ud, hvor mange kalorier (mad), der går tabt, når man bruger maden til at fodre dyr. Det kan I gøre ved at trække kalorierne i kødet fra kalorierne i foderet.

Brug skemaet til at skrive, hvor mange kalorier, der er i foderet og i kødet, og hvad forskellen er (tab).

I skal vise med centicubes, hvor mange kalorier, der er i hver ting i skemaet. Hver centicube er 100 kalorier. Skriv i skemaet, hvor mange centicubes I skal bruge til hver.

I skal regne ud hvor mange personer, der kan blive mætte først med 1 kg kød og bagefter med den mængde foder, som bliver brugt til at producere 1 kg kød.

I skal også regne ud, hvor mange mennesker, der kan blive mætte af de kalorier, man taber ved at spise kødet i stedet for foderet. Man kan regne det ud, ved at dividere det antal kalorier I fandt før med 2380. En person har nemlig brug for 2380 kalorier om dagen.